Tilbage til Nyheder

Eltels Power Distribution forretning underskriver Smart Metering kontrakt på 20 millioner EUR på installation af intelligente elmålere for DONG Energy i samarbejde med Kamstrup

2015-11-10

Eltel har underskrevet en kontrakt med Kamstrup A/S ifm. deres projekt for DONG Energy omkring udrulning og implementering af intelligente elmålere. Projektet vil være det største udrulningsprojekt af intelligente elmålere i Danmark til dato. Den samlede værdi af kontrakten for Eltel er ca. 20 millioner EUR.

Kamstrup A/S, en af de førende udbydere af løsninger inden for intelligent måling, annoncerede i april 2015 underskrivelsen af en turnkey-kontrakt på en million intelligente elmålere med DONG Energy. Eltel er nu blevet udvalgt som en af Kamstrups to udrulningspartnere til at implementere en del af den samlede volumen. Det geografiske område for udrulningen er København og omegn. Udrulningsydelserne omfatter installation af kommunikationsenheder i transformerstationer og intelligente elmålere i private hjem. Projektet starter med et pilot projekt i 2016, hvorefter der skaleres op i foråret 2017. Projektet forventes afsluttet inden udgangen af 2019.

Juha Luusua, Eltel – President for Power Distribution udtaler:
"Vi er meget glade for at kunne annoncere underskrivelsen af kontrakten med Kamstrup på deres projekt for DONG Energy på installation af intelligente elmålere i Danmark. Dette projekt er en yderligere bekræftelse på vores ekspertise i opbygningen af intelligent infrastrukturnetværk i vores samfund - til gavn for alle interessenter. Gennemførelsen af projektet vil være baseret på Eltels omfattende erfaring fra tidligere udrulningsprojekter af intelligente elmålere i Danmark og de øvrige nordiske lande. Vi ser frem til et godt samarbejde med Kamstrup, hvor vi kan være med til at bidrage til store fordele for DONG Energy. "

Lars Bo Kristensen, Senior Vice President fra Kamstrups udtaler:
"Vi ser frem til at samarbejde med Eltel omkring udrulningen af en million elmålere i København. Eltel har været en tæt samarbejdspartner på flere projekter i de nordiske lande, og vi er overbeviste om, at Eltel kan udfylde deres rolle i udrulningen af intelligente elmålere - til fuld tilfredshed for Kamstrup, DONG Energy og Københavns borgere."

Link til Kamstrup’s website: www.kamstrup.com

For yderligere information:
Ingela Ulfves
VP - Investor Relations and Communications    
Tel: +358 40 311 3009, ingela.ulfves@eltelnetworks.com

Hannu Tynkkynen
SVP - Group Communications    
Tel: +358 40 311 4503, hannu.tynkkynen@eltelnetworks.com

Om Eltel
Eltel er en af Europas førende udbydere af tekniske ydelser til vigtige infrastrukturnetværk – Infranet – inden for segmenterne Power, Communication og Transport & Security med aktiviteter i Norden, Baltikum, Polen, Tyskland, Storbritannien og Afrika. Eltel leverer en bred vifte af ydelser, der spænder fra vedligeholdelses- og opgraderingsydelser til projektleverancer. Eltel har en bred kontraktportefølje og en loyal og voksende kundebase bestående af store netværksejere. Eltel har ca. 9.300 medarbejdere og havde i 2014 en omsætning på 1,242 mia. euro. Eltels aktier blev børsnoteret på Nasdaq Stockholm i februar 2015.


 

Tilbage til Nyheder