Tilbage til Nyheder

Eltel offentliggør ændringer i sine forretningsenheder og i Danmark

2014-02-14

Eltel udnævner nye ledere i forretningsenhederne Mobile Telecom og Homeland Security and Aviation. Dariush Rezai og Thorbjörn Sagner udnævnes til chefer for de to forretningsenheder samt indtræder i koncernens ledelse. Steen Steensen udnævnes til administrerende direktør for Eltel Networks A/S.

Steen Steensen udnævnes til administrerende direktør i Eltel Networks A/S. Han sluttede sig til Eltel i 2005, da Eltel overtog KE Partner. Steen vil referere til koncerndirektør Axel Hjärne.

Dariush Rezai er udnævnt til ny chef for Eltels Mobile Telecom forretning. Dariush sluttede sig til Eltel i 2011, og han har senest stået i spidsen for Mobile Nordic. Før Dariush kom til Eltel, har han arbejdet hos NCC og som managementkonsulent hos Deloitte og Accenture. I sin nye stilling vil Dariush referere til Axel Hjärne, CEO for Eltel Group.

Thorbjörn Sagner er blevet udnævnt til chef for Homeland Security and Aviation. Thorbjörn vil desuden indgå som en del af Eltel Group Management. Han sluttede sig til Eltel i forbindelse med en fusion mellem Eltel og Swedia Networks i slutningen af 2004. I sin nye stilling vil Thorbjörn referere til Axel Hjärne, CEO for Eltel Group.

Alle de ovennævnte udnævnelser træder i kraft den 15. februar 2014.

Udnævnelserne kommer efter, at Sonny Nielsen har besluttet at forlade sin stilling i Eltel og fokusere på sine andre forretningsaktiviteter. Sonny sluttede sig til Eltel i 2005.

Sonny udtaler: "Efter 8 år i Eltel Networks, er det nu tid for mig at rykke videre. Jeg er stolt af den udvikling Eltel har gennemgået - Eltel er virkelig den førende Infranetvirksomhed i Danmark og i Europa. Jeg vil gerne takke alle de danske og internationale medarbejdere for deres store indsats. Jeg ser frem til at følge Eltel i de kommende år. "

Yderligere information: Axel Hjärne, CEO Eltel Group Corporation, axel.hjarne@eltelnetworks.com

 

 

Tilbage til Nyheder