Tilbage til Nyheder

Eltel Danmark underskriver rammeaftale med TDC NET om fiberudrulning til privatkunder

2020-06-15

Som en del af et konsortium har Eltel Danmark underskrevet en treårig rammeaftale med TDC NET om at rulle fiber ud til private husstande i hele Danmark.

TDC NET og Eltel har den11. juni 2020 indgået kontrakt om fiberudrulning til privatkunder, også kaldet for fiber to the home (FTTH). Konsortiet hedder Fiber Factory og består af Eltel, Petri & Haugsted samt Munck Forsyningsledninger.

Kontrakten er gældende i tre år fra 2020 til 2023 med mulighed for forlængelse på 2x1 år. Eltels andel af konsortiet er 40%.

Direktør Christian Duer fra TDC NET fortæller følgende om rammeaftalen:
”Vi ser frem til at den nye aftale kommer til at bidrage markant til udbygning af vores fiber-netværk og dermed TDC NETs strategi om at bygge fremtidens bedste digitale infrastruktur til gavn for Danmark.”

Direktør Claus Metzsch Jensen fra Eltel Danmark fortæller følgende om rammeaftalen:

”Vi er glade for at være en væsentlig spiller i TDC NETs store fiberudrulning i hele Danmark, og for også på dette område at fortsætte vores tætte samarbejde med TDC om at bygge samfundskritisk infrastruktur.”

For yderligere information, kontakt: 

Claus Metzsch Jensen, Managing Director, Country Unit Denmark
Tel: +45 23 23 8080, Claus.MetzschJensen@eltelnetworks.com

Om Eltel  
Eltel er en førende nordisk leverandør af tjenester inden for el- og telekommunikationsnetværk. Vi leverer en bred vifte af løsninger lige fra vedligeholdelse- og opgraderingstjenester til projektleverancer. Dette inkluderer design, planlægning, konstruktion, installation og sikring af drift af elektricitet- og kommunikationsnetværk til en bæredygtig og forbundet verden, både i dag og for fremtidige generationer. I 2019 omsatte Eltel for 1,1 mia. EUR. Antallet af ansatte er i øjeblikket ca. 6700 hvoraf ca. 660 er ansat i Danmark. Eltel er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.

Tilbage til Nyheder