Tilbage til Nyheder

Håkan Kirstein udnævnt til Eltels nye CEO

2016-08-26

Eltels bestyrelse har udnævnt Håkan Kirstein som Eltels nye President og administrerende direktør. Han tiltræder sin nye stilling den 19. september 2016.

Håkan Kirstein er i øjeblikket bestyrelsesmedlem i Eltel AB og har været det siden maj 2016. Han begyndte sin karriere i detailhandlen i Statoil og avancerede til administrerende direktør i Statoil Hydro Sweden AB. Efter 15 år indenfor Statoilkoncernen tiltrådte han stillingen som CEO for Niscayah Group AB, markedsledende indenfor tekniske sikkerhedstjenester og på det tidspunkt børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Under Håkan Kirsteins ledelse gennemgik firmaet en større forandringsproces, hvilket resulterede i en betydelig rentabilitetsforbedring. Inden han blev valgt ind i Eltels bestyrelse, havde Håkan en midlertidig stilling som CEO for Imtech Nordic AB, et førende installationsselskab indenfor elektronik, varme og sanitet samt VVS-teknologi.

Eltels bestyrelsesformand Gérard Mohr kommenterer:
”Håkan Kirstein har en solid erfaring med at drive servicevirksomhed med stort kundefokus og har vist gode lederegenskaber i en decentraliseret virksomhed med en bred geografisk platform, hvilket passer godt sammen med ”The Eltel Way”. Han har også erfaring med virksomheder, hvor ekspertise i projektledelse er afgørende. Herudover blev bestyrelsen imponeret over hans strategiske styrker igennem arbejdet med Eltels strategiproces i løbet af første halvdel af dette år. Jeg er overbevist om, at Håkan har gode forudsætninger for at blive en succes i ledelsen af den fremtidige udvikling af Eltel".

Håkan Kirstein kommenterer: “Jeg er beæret over at være blevet udnævnt til CEO for Eltel. Det er et privilegium at være en del af en virksomhed, med et stærkt engagement til at levere kvalitetsservice og løsninger til vores kunder. Jeg ser virkelig frem til at blive en del af Eltel-holdet”.

Den 19. september 2016 forlader Kirstein sin position som bestyrelsesmedlem i Eltel og Kirsteins plads i bestyrelsen vil på nuværende tidspunkt ikke blive erstattet af et nyt medlem.

Eltels bestyrelsen og Axel Hjärne har aftalt, at Axel Hjärne vil blive i sin stilling som CEO indtil den 18. september 2016.

 “Under Axel Hjärnes enestående ledelse, og takket være hans vision og udformning af “The Eltel Way”, er Eltel vokset til en af de ledende i Europa indenfor Infranetbranchen. På vegne af hele bestyrelsen, takker jeg Axel for hans store indsats”, siger Gérard Mohr.

For yderligere information:
Ingela Ulfves
VP – IR og Group Communications
Tel: +358 40 311 3009, ingela.ulfves@eltelnetworks.com

Ulfves Ingela

Tilbage til Nyheder