Tilbage til Nyheder

Eltels stærke præstationer fortsætter i tredje kvartal af 2013

2013-11-13

Eltels stærke præstationer fortsatte også i tredje kvartal af 2013. Med en nettoomsætning på EUR 300,9 mio. har Eltel klaret sig bedre end i samme periode i 2012 med 2,1% (294,7). I januar - september var salget kun 1,6 % lavere end i samme periode i 2012 og udgjorde i alt EUR 806,5 mio. (819,6). Antallet af medarbejdere var i slutningen af september 8.641 (8.677).

Stærke præstationer fra april - september 2013
Efter et noget mere trægt første kvartal af 2013 målt i forhold til 2012, kom Eltel igen på toppen fra april - september.

"Vores første kvartal i år lå noget under tallene fra 2012. Sidste år havde vi travlt i de første uger på grund af vejret. På trods af dette, og som et resultat af en meget stærk præstation i både andet og tredje kvartal af dette år, er vi meget tæt på at nå samme niveau på salg som i 2012. Vores bundlinje er dog et godt stykke foran 2012. Vi er godt på vej til at leve op til budgettet for hele 2013", siger Axel Hjärne, direktør og CEO for Eltel Group.

"Eltel's portefølje af specialiserede ydelser, infrastruktursektorerne som vi servicerer, og landende vi opererer i, har igen vist sig som en god platform for erhvervslivet. Vores ordrebeholdning har udviklet sig i løbet af året, og vi har indgået flere vigtige kontrakter. Når man ser på vores seks forskellige forretningsområder indenfor el, telekommunikation og transport, er vi glade for, at alle områder klarer sig bedre eller på samme gode niveau som i 2012. Systematisk hårdt arbejde og udvikling af vores interne processer, kaldet ”Eltel Way” samt vores kompetencer er blevet bemærket af vores kunder, og det har hjulpet os med at forbedre vores præstationsniveau i hele Infranetsektoren, "fortsætter Axel Hjärne.

I august solgte Eltel en del af sin voiceforretning, Aastra og Avaya, til NetDesign, et datterselskab af TDC A/S. 39 personer blev overført til NetDesign.

Stærke præstationer i el- og transportsektoren
"Ser vi på udvikling, ligger nogle af det mere spændende fremskridt inden for jernebanesektoren. En kontrakt på EUR 20 mio. blev sikret i Norge, efterfulgt af en ordre på jernbane og sporveje til en værdi af EUR 17 mio. i Sverige, og en jernbane kontrakt med Destia i Finland. Vores præstationer med nye vedligeholdelseskontrakter i Finland er ligeledes blevet anerkendt af jernbaneoperatørerne. Også i transportsektoren er Eltel en langsigtet partner på serviceaftaler for Swedavia, det svenske Lufthavnsvæsen, med underskrivelsen af en ny treårig kontrakt med en option på yderligere tre år. Den årlige omsætning for denne kontrakt andrager adskillige millioner euro. At tilbyde multi-teknologi, komplekse tekniske ydelser til civile lufthavne er et af de specialistområder Eltel tilbyder. Eltel tilbyder også managed services med eget NetværksOperationsCenter (NOC) både i Göteborg og København. I sidstnævnte yder vi drift- og vedligeholdelse til Banedanmark.

"Efter et par år kom Power Transmissionsforretningen tilbage til Norge med en kontrakt med Statnett på EUR 40 mio.  I sommeren 2013 tegnede vi en anden kontrakt med Svenska Kraftnät på EUR 19 mio. Vores Power Transmissionsforretning er placeret godt i det voksende afrikanske marked. Årtiers projekterfaring med nøglefærdige elektrificeringsprojekter har sikret flere ordrer, herunder to kontrakter til en værdi af cirka EUR 40 mio. med TANESCO i Tanzania. Vi er meget glade for at kunne bidrage til udviklingen af infrastrukturen i Afrika, hvor der stadig er store dele af befolkningen, der ikke har adgang til elektricitet."

"Foruden forsyningslinjer på forskellige spændingsniveauer, installerer vi også elværker og implementerer kontrolrum med kommunikationsløsninger. Ved at kombinere nordisk ekspertise i projektstyring med lokale underleverandører til udførelse af arbejdet, hæver vi kompetenceniveauet i de afrikanske virksomheder. Andre nye kontrakter er i den sidste fase af finansieringsdelen både i Mozambique og Zambia. Vi vil snart annoncere den største enkeltstående projektkontrakt i Eltels historie", fortsætter Axel Hjärne.

"I Power Distribution, vandt Eltel en ny treårig kontrakt med Vattenfall i Sverige på vedligeholdelsesarbejde og projektudførelse til en værdi af EUR10 mio. om året. Smart Metering forretningen blev fusioneret med Power Distribution i sommeren 2013 for at drage fordel af synergien af kundernes interface, teknik og teknikerteams. Eltel har netop afsluttet et projekt med opsætning af 600.000 målere for Fortum i Finland med et fremragende feedback fra kunden. Eltel har nu implementeret i alt 3,5 millioner målepunkter i Finland, Sverige og Danmark, hvilket gør os til de førende inden for Smart Grid implementeringer i Nordeuropa."

"Inden for telekommunikation fortsætter de store kontrakter med alle de førende teleoperatører med at levere en konstant indtjening. Som vi ved, er denne sektor ikke voksende, men de mængder og variationen af arbejdet og de nødvendige kompetencer til at opfylde de stadigt udviklende teknologier, servicekoncepter og forretningsmodeller, er en god booster og et godt sammenligningsgrund for hele virksomhedens udvikling."

Forventninger til 2014
"Vores fokus er nu at sikre en god slutning på 2013. De første indikationer for oktober er gode, og normalt er det sidste kvartal en travl periode for os. Vi forventer at opfylde vores budget for 2013, hvilket vil betyde det hidtil bedste år i Eltels historie. I år har vi indført nye måder at måle effektiviteten af vores leveringsprocesser på, og det har helt klart bidraget til udveksling af "best practise" på tværs af de organisatoriske og geografiske grænser. En undersøgelse blandt vores største kunder viste, at kvalitet, vores evne til at levere samt vores fleksibilitet er de områder, der vejer tungest i valget af samarbejdspartner. Disse områder har været i fokus for Eltels strategi fra starten, og overordnet, overgår vi vores konkurrenter."

"Vores ordrebeholdning er god, og vi er optimistiske omkring 2014. Vores udgangsposition er stærk og med en masse interessant udvikling inden for Infranetområdet. Spændende initiativer er på vej fra de politiske beslutningstagere, investorer og operatører. Dette er en meget dynamisk branche, og Eltel er en dynamisk samarbejdspartner for netværksejere og operatører. Og vi kan takke vores medarbejdere for vores ekstraordinære fremskridt i 2013. Vores arbejde vil fortsætte, og vi vil komme med nye initiativer i 2014," slutter Axel Hjärne.

Yderligere information:
Axel Hjärne, President and CEO
axel.hjarne@eltelnetworks.com
og
Hannu Tynkkynen, Senior Vice President
Tel: +358 40 311 4503, hannu.tynkkynen@eltelnetworks.com

Tilbage til Nyheder