Tilbage til Nyheder

Eltel underskriver nye kontrakter omkring etablering af hurtigt internet i Estland

2015-07-01

Eltel Estland har vundet nye kontrakter omkring etablering af hurtigt internet i landdistrikterne i Estland. Aftalerne er en fortsættelse af de EU-finansierede ELASA-projekter og Eltel succesfulde deltagelse i disse.

Eltel har vundet og underskrevet tre ud af ni udbudte ELASA-projekter i Estland. Projekterne er finansieret af EU, og det samlede udbud omfattede en strækning på 1.300 km. Tidligere er i alt 2.700 km blevet etableret, hvoraf Eltel har deltaget i 1.300 km. Det nye hurtige internet vil muliggøre en internethastighed på 100 Mbit/s. De nye projekter vil være afsluttet i foråret 2016.

Kalle Kuusik, President Eltel Networks i Estland kommenterer:
"Vi er meget glade for igen at vinde et af disse ELASA-projekter. Fiberinstallationer er et af de vigtigste områder inden for Eltel’s forretningsområde Communication, og Eltel er godt positioneret til at gennemføre disse. De nye projekter, som nu er underskrevet, vil fortsætte vores vigtige medvirken i infrastrukturen for fiber i Estland ".

Om ELASA projekter
Den estiske organisation for bredbåndsudvikling (ELASA) blev grundlagt på initiativ fra ministeriet for økonomi og kommunikation og af medlemmer af Estlands forening for informationsteknologi og telekommunikation den 11. august 2009. Formålet med grundlæggelsen er at starte projekt EstWin og give alle boliger, virksomheder og myndigheder mulighed for at oprette forbindelse til den næste generations bredbåndsnet med en overførselshastighed på op til 100 Mbit/s inden år 2018. Inden for rammen af EstWin-projektet vil mere end 6.000 km fiberkabler blive installeret.

Om Eltel
Eltel er en af Europas førende udbydere af tekniske ydelser til vigtige infrastrukturnetværk – Infranet – inden for segmenterne Power, Communication og Transport & Security med aktiviteter i Norden, Baltikum, Polen, Tyskland, Storbritannien og Afrika. Eltel leverer en bred vifte af ydelser, der spænder fra vedligeholdelses- og opgraderingsydelser til projektleverancer. Eltel har en bred kontraktportefølje og en loyal og voksende kundebase bestående af store netværksejere. Eltel har ca. 8.600 medarbejdere og havde i 2014 en omsætning på 1,242 mia. EUR. Eltels aktier blev børsnoteret på Nasdaq Stockholm i februar 2015.

For yderligere information, kontakt venligst:
Kalle Kuusik, President Eltel Networks AS
Tel: +3725050472,  kalle.kuusik@eltelnetworks.com

Tilbage til Nyheder