Tilbage til Nyheder

Eltel og Hafslund underskriver den største norske kontrakt om montering af intelligente målere

2015-04-09

Eltel og Hafslund Nett har i dag bekræftet underskrivelsen af den største norske kontrakt om montering af intelligente målere. Aftalen omfatter 630.000 målere til direkte aflæsning, der skal installeres inden 2019. Ca. 150 Eltel-ansatte bliver beskæftiget med projektet.

Eltel og Hafslund har lavet aftale om installation af 630.000 intelligente målere i Hafslunds forsyningsområde i Norge. Projektet er langt det største projekt i Norge for intelligente målere og vil tage mere end 3 år at implementere. Eltels leverance omfatter installationsplanlægning, slutkundekommunikation, logistik og installationer. Parterne er enedes om at anvende Eltel's Mobile Workforce Management system til processen.

Axel Hjärne, CEO i Eltel, udtaler:
"Vi er meget glade for at annoncere undertegnelsen af aftalen med Hafslund. Vi har arbejdet i et år med vores tilbudsgivere fra Norge, Finland, Sverige og Danmark. Desuden kommer gennemførelsen til at bygge på udvidet samarbejde mellem teknikerteams fra Norge og nabolandene. Vi ser frem til et godt samarbejde med Hafslund, og til at bidrage til de fordele, som dette medfører for deres slutkunder, samt optimering af hele infrastrukturen til gavn for alle interessenter."

Kristin Lian, Senior Vice President, Hafslund Nett, udtaler:
"Eltel har tilbudt en gennemarbejdet og effektiv løsning med favorable kommercielle vilkår til installation af el-målere i alle direkte aflæselige installationer. Eltel har stor erfaring fra lignende projekter, både i omfang og indhold.  Eltel har vist stor forståelse for og tilgang til projektimplementering. Projektorganisationen omfatter mange kompetencer og erfaringer, og de præsenterede en detaljeret projektplan med klare ansvarsområder, realistiske tidsplaner og leverancer. Eltel tilbød også det økonomisk mest fordelagtige tilbud."

For yderligere information kontakt venligst:
Gunilla Wikman, Investor Relations Manager. Eltel AB
Tel: +46 725 843 630, gunilla.wikman@eltelnetworks.se
Hannu Tynkkynen, Senior Vice President, Group Communications, Eltel AB
Tel: +358 40 3114503, hannu.tynkkynen@eltelnetworks.com

Om Hafslund
Hafslund ASA er noteret på Børsen i Oslo og er en af de største noterede energikoncerner i Norden. Hafslund er Norges største elnetsoperatør, en førende leverandør af elektricitet og en stor producent af vedvarende energi fra vandkraft og fjernvarme. Gruppen er den femte største el-leverandør i Norden, og har produceret vedvarende energi fra vandkraft i over 100 år. Hafslund udvikler sig både operationelt og strategisk inden for Gruppens fire forretningsområder: Marked, Netværk, Varme og Energiproduktion.

Om Eltel
Eltel er en af Europas førende udbydere af tekniske ydelser til vigtige infrastrukturnetværk – Infranet – indenfor segmenterne Power, Communication og Transport & Defence med aktiviteter i Norden, Baltikum, Polen, Tyskland, Storbritannien og Afrika. Eltel tilbyder en bred og integreret vifte af ydelser, der spænder fra vedligeholdelses- og opgraderingsydelser til projektleverancer. Eltel har en bred kontraktportefølje og en loyal og voksende kundebase bestående af store netværksejere. Eltel har ca. 8.600 medarbejdere og havde i 2014 en omsætning på 1,24 mia. EUR. Eltels aktier blev børsnoteret på Nasdaq Stockholm i februar 2015.

På billedet ses fra ventre mod højre: Ronny Brudeseth, Eltel and Kristin Lian, Hafslund Nett.

Tilbage til Nyheder