Tilbage til Nyheder

Eltel mobiliserer 600 teknikere til at genoprette el- og telenettet i Finland

2012-01-11

Det finske netværk blev alvorligt ramt af kraftige storme henover jul og nytår. Først ramte stormen 2. juledag og kun få dage senere var våd og tung sne skyld i at træer og grene væltede ned over hovedlinjerne.

I alt har 600 teknikere arbejdet på overtid for at få genoprettet el- og telekommunikationsfaciliteterne i Finland.  En kraftig storm ramte store dele af Vest- og Sydfinland og medførte at træer væltede ind over hovedlinjerne.  Kort tid efter væltede den våde sne også ned over linjerne og medførte yderligere skade. Tusindvis af hjem har lidt under mangel af kritiske ydelser som strøm og telefonnet, mens operatørerne og deres servicepartnere har ydet deres absolut bedste for at komme til bunds i skaderne.

”En væsentlig faktor i omfanget af skaderne er at jordbunden er våd og blød efter voldsom regn og milde temperaturer. Resultatet er, når træerne vælter rykker de rødderne med op ad jorden og dette gør oprydningen mere besværlig og langsom.” siger Juha Luusua, Direktør for Eltels Elforsynings afdeling. ”Og da stormen varede over flere dage, var det ikke muligt at kravle op i masterne af sikkerhedsmæssige årsager for vores medarbejdere. I de værste tilfælde var omkring 70 træer væltet henover forsyningsledningerne inden for bare 100 meter.”

Udover elektricitet og telekommunikation er jernbanerne også ramt af skader. Disse er alle under opsyn af Eltels infranetservice enhed.  Mobile basestationer har typisk batterier til back up forsyning, som maximalt holder nogle timer. Med mindre der er andre former for elektricitet til rådighed, som eksempelvis brændstofdrevne generatorer på sitet, kan denne type af station ikke holdes i drift. Ydermere har adgangen til disse sites været besværliggjort pga. af de mange væltede træer.

Det pludselige tab af kritiske ydelser i samfundet har fået politikere og rådgivere i den finske regering til at overveje, hvordan man vil kunne undgå en lignende situation i fremtiden. En af løsningerne kan være at flere af forsyningslinjer skal nedgraves i stedet. Men dette betyder højere investeringer for de forsyningsselskaber, der gerne ser, at de øgede omkostninger bliver kompenseret i prisen på elektricitet.

Yderligere information
Juha Luusua, tel. + 358 40 311 3005, juha.luusua@eltelnetworks.com

Tilbage til Nyheder