Vi engagerer os i miljøet!

Eltel Networks Danmark A/S vil være en virksomhed, der har et skarpt fokus på at levere en høj kvalitet. Vi sikrer et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere og tilrettelægger vores produktion under hensyn til det omgivende miljø.

Goal Zero er vores overordnede målsætning for virksomheden som indebærer nul arbejdsulykker, nul kundeklager og ingen miljøuheld.

Kundefokus
Vi forpligter os til at håndtere vores kunders henvendelser og problemstillinger professionelt og effektivt. Vi vil levere kvalitetsprodukter og serviceydelser rettidigt og til vores kunders fulde tilfredshed.

Medarbejderne er vores vigtigste aktiv
Vores medarbejdere er særdeles dygtige og velmotiverede, og vi lægger stor vægt på at vedligeholde og udvikle deres faglige kvalifikationer. Vores medarbejderes trivsel, sundhed og sikkerhed sættes højest. Vi sætter aldrig sikkerheden på spil, og alle medarbejdere skal gribe ind overfor usikre situationer.

Vi værner om miljøet
Vi arbejder aktivt med forebyggelse af forurening og vores ydelser skal belaste miljøet mindst muligt. Vi arbejder for at reducere vores samlede CO2 udledning ved at fokusere på miljørigtig kørsel og styring af vores bygningers energiforbrug. Vi vil reducere vores samlede affaldsmængder.

Vi inddrager væsentlige leverandører og kunder i vores miljøarbejde og arbejdsmiljøarbejde.

Vi kommunikerer åbent omkring kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøforhold og deler viden og erfaringer internt og eksternt.

Vi arbejder løbende på at forbedre vores ydelser, produktionsapparat og produktionsprocesser, både i forhold til kvalitet, miljøbelastning og arbejdsmiljø – og overholder naturligvis gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning.

- Steen Steensen, adm. direktør