Eltel Danmarks historie

Vi er kommet for at blive, og vi er den leverandør på det danske marked, der kan udføre totalleverancer inden for infrastruktur!

Vores historie

Eltel blev etableret i Danmark 1. februar 2005. Det skete, da finske Eltel overtog Københavns Energis entreprenørselskab KE Partner A/S, som derefter skiftede navn til Eltel Networks A/S. Det daværende KE Partner varetog en lang række drifts- og vedligeholdelsesopgaver for Københavns Energi / Københavns Kommune, og disse opgaver ligger i dag fortsat hos Eltel.
- Eltel har siden etableringen vundet opgaver for bl.a. Nesa, EnergiMidt, SEAS/NVE og TDC.

Ved udgangen af 2005 blev Eltel fusioneret med Swedia Networks A/S og JL-Teknik A/S blev opkøbt.

Baggrundsviden omkring Swedia Networks A/S og JL -efknik A/S:

  • Det tidligere Swedia Networks A/S blev etableret i 1998 og har siden købt installations- og serviceafdelinger hos Eterra og Crimps og har desuden fra juni 2001 haft ansvaret for Telia Nets drifts- og installationsafdeling, ligesom man i juli 2003 overtog driften af Sonofons mobile netværk.
  • Det tidligere JL-Teknik A/S blev den 7. marts 2006 opkøbt af Eltel, og havde specialiseret sig i etablering og service af infrastruktur til mobiltelefoni af standarderne GSM og UMTS, men har også kompetencer inden for andre standarder for landmobilkommunikation og betjener i dag bl.a. TDC, Telia, Danske Telecom og teleselskabet 3.

Eltel Networks Produktion A/S (tidligere TDC Produktion A/S) blev den 2. juli 2008 opkøbt af Eltel.  Med opkøbet fulgte 160 medarbejdere. Eltel Produktion A/S var en moderne el-installationsforretning, som agerede som buffervirksomhed for TDC A/S i forbindelse med teletekniske installationer, herunder kabeltv-installationer for YouSee.

Eltel Networks Connect A/S (tidligere en del af Connect Partner A/S). Den 3. november 2008 blev netværksdelen af Connet Partner A/S opkøbt af Eltel. Med opkøbet fulgte 46 medarbejdere. Eltel Networks Connect A/S var specialiseret i at rådgive, planlægge, implementere og drifte IT-netværk på det danske marked. Kunderne kom både fra det private erhvervsliv, offentlige institutioner, operatører og boligforeninger.

Vi er helt unikke...
Eltel er dermed den første leverandør på det danske marked, der kan lave totalleverancer på infrastruktur til mobiloperatører, herunder etablering, IT, el- og teletilslutninger, tilkobling på mobilnetværk, vedligehold og reparation.

Vi kalder det Infranet Quality.