Da vi ofte er på udkig efter nye, dygtige medarbejdere, modtager vi gerne uopfordrede ansøgninger
Her er et par tips til, hvordan du kan udforme din uopfordrede ansøgning:
Beskriv så præcist som muligt det job, du gerne vil søge - eller det brancheområde du gerne vil arbejde inden for (eks.: mobilnetværk eller gadebelysning).
Beskriv de kvalifikationer du har, som specifikt relaterer sig til jobbet/branchen, herunder antal års erfaring.
Beskriv eksempler på relevante tekniske områder, som du har arbejdet med.
Nævn et par opgaver, som du selvstændigt har løst og haft ansvaret for.
Fortæl os lidt om dine personlige kvalifikationer - fx om du er serviceminded, fleksibel og god til at tale med kunderne.
Personlige data: Bopæl, alder, civil stand, børn og hvordan vi kommer i kontakt med dig (mobiltelefon og e-mail).
Da vi modtager mange ansøgninger, vil vi gerne have en kortfattet ansøgning, som ikke fylder mere end én A4 side. Tag evt. mere detaljerede beskrivelser med på dit CV.
Når vi har modtaget din ansøgning, bliver den sendt til de relevante afdelinger, som arbejder inden for det område, hvor dine kompetencer måske kunne passe ind. Vi sender dig en bekræftelse, når vi har modtaget din ansøgning, hvorefter du skal regne med en behandlingstid på 3 - 4 uger.
Du kan sende din ansøgning og dit CV på mail DK-job@eltelnetworks.com eller med post til:
Eltel Networks A/S
Stationsparken 25
2600 Glostrup
Att.: HR-afdelingen